lørdag den 7. februar 2009

De fattige, regn og et kid...


Vores ged, Stine, har fået et gedekid! Nemo hedder den! :-)

Den er sååå sød, den lille Nemo... Her er den kun 10 minutter gammel.

Hver måned d. 1. kommer der 50-60 fattige i samlet flok til vores port. De er så fattige, at deres lokale 'formand' har givet dem et slags tiggerbrev, der siger, de har brug for hjælp!
Når jeg siger, de kommer d. 1. betyder det altså bare, at da kommer de i samlet flok... Men i månedens løb kommer der også andre, der har problemer, shida, som det hedder her... Det kan være ondt i hånden, hovedet eller livet... Nogle gange hjælper en banan, et glas vand, en panodil og en lille snak. Andre gange beder de om skolepenge til deres børn, transportpenge, penge til mad, til en stok, til en hakke, til sko (ikke nye sko, bare sko!) - og - det kan være svært at skelne mellem de virkeligt trængende og dem, der måske godt kunne klare sig...

Vi (der bor her på DDS) har netop sat det beløb, de får, op og - jeg skal da lige love for, at der var tungetriller, klapsalver og jubel, da Henrik annoncerede, at de nu fik lidt mere - takket være volontørerne! Nogle af dem var endda så begejstrede, at de prøvede at stille sig i køen to gange, men - - da stoppede festen... :-)

Regntiden er sat ind og vi har ind imellem timer med STYRTENDE regn... 60 liter på 1 minut kom der ud af nedløbsrøret, da Henrik testede! Der er meget vand i de skyer! :-) Desværre er der også lyn og torden, og forleden blev et familiemedlem til en, vi kender, ramt af lynet og dræbt! Vildt og ufatteligt! Livet er skrøbeligt... Her og der og alle vegne. Der er ingen grund til at tage det for givet!

I onsdags blev vi ...hm,,, bedsteforældre! Vores ene ged fik et lille gedekid, der nu hedder Nemo! Henrik hørte, at geden klagede sig, så han gik derud og - var pludselig jordemoder! Han har vel lært et og andet af at se mig føde! :-) Det var helt fantastisk! En lille bitte ged, der i løbet af 10 minutter stod på benene! :-)

Fam. Agerbo er flyttet ud af deres hus og bor nu i gæstehuset. Og på tirsdag flytter vores hushjælp, Mama Elisha, og hendes mand, Gadau, der fremover skal lede Soma Biblia her i Iringa, ind i deres hus!

Forandringens vinde begynder at blæse i Iringa! Så gælder det bare om ikke at bygge læhegn men rejse vindmøller!!! :-)

Ingen kommentarer: