
Johanne - efter en uges sygdom...
Dåbsgudstjeneste i Itamba Kirke... Mai-Britt og Mathilde med lille Neema i midten...

Fadderne lytter... :-)

Robert døber Neema...
Familien Pihl...
En del af selskabet lytter til taler...
Sjov konkurrence med vandballoner i en kastemaskine... (men vi fik ikke et billede af selve maskinen... ;-)
Vi troede virkelig, vi kunne komme igennem vores tid her uden at blive ramt af malaria! Nu synes vi jo, vi stiftede så rigeligt bekendtskab med de parasitter i Nigeria, og vi nærede intet ønske om at invitere dem ind igen... Men - to ondsindede myg besluttede sig for at lave om på det! ...To (evt. kun én) malariamyg blev ihvertfald enige om at stikke Johanne og Marie, mens vi var i Dar es Salaam... Og nu - et par uger efter kom feber, hovedpine, opkast og ondt i leddene + forkølelse og ondt i halsen... En laborant klarede at få en bloddråbe ud UDEN parasitter, så - testen var negativ og vi forsøgte at behandle en evt. betændelse med penicillin uden nogen effekt.
Nu er det jo velkendt, at penicillin ikke kan bekæmpe malaria, så parasitterne fortsatte deres leben. Så vi konsulterede en læge og begyndte på malariamedicinen, og nu har Johanne det helt fint igen! Pyh, så dejligt det er! Hun bliver alt for hurtig SÅ tynd, når hun er syg... Lige nu er Marie sengeliggende og har det ikke godt, det lille myr... Men hun er en lille tapper en. "Jeg vil ikke se en film eller noget andet. Jeg vil heller ikke snakke... Jeg vil heller ikke ha' noget som helst... Jeg vil bare sove!" - sagde hun i eftermiddag... Nåe... Lille pus...
I dag blev lille Neema døbt! Og vi er hendes faddere (sammen med Anne Karin & Poul)! Det er altid en ære at få den opgave, synes jeg! Gudstjenesten varede ikke mindre end 3½ time og det var vaaarmt! Men festligt! Robert, der er præst, var kommet sammen med resten af familien fra Mbeya, og det var ham, der døbte Neema - og prædikede... I slutningen af gudstjenesten sagde præsten (den lokale), at han havde lagt mærke til, at vi hvide altid var så glade for at tage billeder af dem, når vi kom... Men i dag ville han gerne have billeder af de hvide - netop på denne historiske dag, hvor der for første gang blev døbt en lille hvid baby i deres kirke. Så - det fik han!
Efter gudstjenesten var der sodavand og kage til alle... Marie var 'alene' hjemme sammen med vores nye volontør, Anette, der havde tilbudt at blive hos hende, (- hvor er de bare søde, vores volontører!) - så vi kørte hurtigt hjem til dem!
Der var rigtig lækker middag på skolen og Henrik havde skrevet en fin sang... Efter middagen var der hygge, leg, quiz, sang m.m. - Alt i alt en rigtig god og varm dag!
...Og vi har i øvrigt også haft en god uge på skolen! Dejligt at komme igang igen! :-)
3 kommentarer:
Hej med jer!
Sikke noget med malaria...hvor er det træls for jer. Vi beder for jer - og håber at pigerne snart er friske igen.
Alt det bedste.
Laura og Birgitte
Hej med jer!
Sikke noget med malaria...hvor er det træls for jer. Vi beder for jer - og håber at pigerne snart er friske igen.
Alt det bedste.
Laura og Birgitte
Hej til alle
Så fik vi lige opsummeret begivenhederne på jeres blog, som altid spændende læsning :-)
Vi håber og beder til, at pigerne snart er ovenpå igen. Er der fremgang for Marie??
Knus fra Esbjerg
Send en kommentar