Et festligt bryllup - og - "i dag er det Frederiks fødselsdag!"

Til Wemas Send Off - fest. Her danser vi et par timer, mens vi venter på festens hovedperson... Emma, Mama Elisha, Inge, Lilian - og en dame, der havde lyst til at være med...

Mai-Britt skåler (ligesom alle andre gæster gjorde) med brudepigen og Wema, der - for at vise sin ydmyge holdning - foretog det meste på knæ...

Folk bakkede op om festen! Her kommer brudeparret ud af kirken... (Det er hende med slør...;-)

Bryllupsfest hjemme hos Zakarias forældre...

Man er nødt til at elske Afrika:

Toastmasterens mikrofon virkede ikke... Men så bruger man da bare hånden!

Æresgæster... Emma, Inge, Neema, Lisa, Mama Elisha og Leon... (Og alle naboerne, der muligvis aldrig har set en hvid før, fulgte nøje med i alt...)

Her har vi lige spist bryllupsmiddagen, ris, pilau, kød, sovs og grønt. Det smagte godt!!!

Frederiks fødselsdagsfest i fredags... Jens Erik og Claus drøfter verdenssituationen... Neema spiser en bolle og Louise giver Regine mad... Clemens ser til...

Frederik, Henrik, Rune og Emil tog en sofa i haven...

Morgenmad i dag, hvor Frederik åbner sine gaver...

Denne uge var præget af tre ting: "Skole-hjemsamtaler", Wemas bryllup og Frederiks 12 års fødselsdag!

Samtalerne gik godt! Børnene - store som små - var alle med til samtalerne sammen med deres forældre. Og nu vil fremtiden vise, om gode ord, råd og opfordringerne blev forstået! :-)

Fam. Agerbos hushjælp Wema blev gift i lørdags, og det blev godt og grundigt fejret!

Torsdag eftermiddag og aften var der Send Off - fest. Først nogle timer i kirken og senere (kl. 18.30 på programmet og ca. 20 i Afrika...) i et festligt pyntet lokale i byen. Vi var i vores lilla festtøj og så så godt ud! :-) Mai-Britt valgte - helt forståeligt - at sy en kjole i lilla bomuld (hun har det varmt!), men Lisa, Neema, Lilian, Hanne, mama Elisha, Emma, Devota og jeg var alle i ens polyester-outfit :-)

Wema kom ind som en dronning, skålede med alle måske 200 gæster, ledte efter sin kommende mand i mængden, fik gaver af alle (der selvfølgelig dansede ind med gaven), skar kage til sin kommende mand, hans forældre, sine egne forældre osv. osv. Festen sluttede med en stor middag, der blev serveret lidt før midnat.

Fredag eftermiddag havde vi inviteret alle danske børn på skolen og danske familier på sprogskolen til Frederiks fødselsdag i haven. Det var en rigtig hyggelig dag, der sluttede af med en volleyballkamp på cementbanen. Volley er nemlig det store hit her for tiden!

Lørdag morgen kørte vi så en bilfuld (godt og vel!) mod Mufindi - og 80 km ind i bushen... Der kunne skrives rigtig meget om det bryllup, men lad billederne fortælle historien og vid, at det var en stor oplevelse! Det er fantastisk at være med til et arrangement, hvor man det ene øjeblik irriteres af in-effektiviteten og den laaange tid alting tager, og det andet øjeblik glædes - og får en klump i halsen - over den livsglæde, overbærenhed og gæstfrihed, der er her! Dog, da kagen var skåret OG efter en nøje udtænkt ritual (hvor kvinden til enhver tid skal på knæ) var givet til brudepigen, forloveren, svigermor, svigerfar, mor, far, brudgom og brud - - - blev vi enige om, at vi egentlig er meget godt tilfredse med danske bryllupper! :-)

I dag er Frederik fyldt 12 år! Vi var inviteret til konfirmation hele dagen, men valgte at sige nej-tak og i stedet fejre Frederik med hyggelig morgenmad, et spil, danske hotdogs til frokost (tak til fam. Kristiansen!), en tur i bushen (vi ville ha' badet i floden, men regntiden valgte at sætte ind i dag, så vi måtte opgive), en film, is, en god middag (hvor vi spiste en af vores geder... Den, der larmede mest...) og - en volleyballkamp med volontørerne efter aftensmaden... :-) Frederik har hygget sig og nydt dagen! ...Vi har en dejlig dreng, som vi er glade og taknemmelige for! Og mon ikke vi også skal glæde os over, at vi et års tid endnu stadig har børn og ikke teenagere!? :-)

Hjemme igen! Og en lang fortælling om en mærkværdig oplevelse...

Så er jeg tilbage på min pind! :-) Men det med, at jeg havde et lånt kamera med, passede desværre ikke... Så ingen nye billeder... :-(

Jeg har haft en rigtig god uge i Tarime sammen med fam. Klein og deres lærervolontør, Joan. Hun blev student i sommer, har dyrket halvprof gymnastik i mange år, sunget i kor, spillet violin - og er generelt bare en dygtig og skøn pige, så de kunne ikke få en bedre volontør som lærer for Dina, der går i 1. flokkur, som det vist hedder på færøsk... :-)

Min opgave var at overvære undervisningen og give nye idéer og lærer-tips til undervisningen, pædagogiske fif og hjælpe med de overordnede linier... Og Joan tog så positivt imod og var god at arbejde sammen med! Så - alt i alt - positivt!

Hvad der derimod IKKE var positivt var følgende:

Fredag ca. kl. 15 mødte jeg op ved det hus, der gør det ud for en lufthavn i nærheden af Tarime (Musoma) for at tage flyet kl. 16... Her blev jeg mødt af en låst port og to englændere... "Pyh," sagde de, "nu må de da lukke os ind, når vi er tre!" Hvad?!!!

De var kommet lidt før kl. 15 og var blevet mødt at en stor mama (i dårligt humør) som - på ingen måder - var interesseret i at vise kundeservice! De var kommet for sent, skulle ha' været der 1½ time før afgang, havde hun sagt, og havde derefter bedt vagten låse porten og IKKE lukke nogen ind!

Havde lufthavnen været på størrelse med Heathrow kunne man måske forstå, at det var nødvendigt at chekke ind 1½ time før afgang, men i en lufthavn, hvor ankomsthallen er på størrelse med et soveværelse, baggagebåndet er et hul i væggen, hvor en mand deler de 10 kufferter ud, der er, og landingsbanen er af jord... Please!!!

Jeg forsøgte med en ydmyg taktik, bankede "hodi" på porten, hilste med det ærbødigste "shikamo" (respektfuld hilsen til ældre), verden endnu har hørt og spurgte til vagtens familie og arbejde, inden jeg så inderligt bag ham undersøge, hvad problemet var... Og forklarede, at vi jo alle havde købt og betalt og confirmed vores billetter og meget meget meget gerne ville med det fly, der skulle afgå om knap en time...
Han tog imod min billet og gik ind til mama, men kom hurtigt tilbage med mundvigene nedad... The big zero... Ingen kontakt! Mama ville ikke give sig! Vi var kommet for sent!

Vi var - for at sige det mildt - rystede!!! Her var vi i verdens mest ubetydelige lufthavn (globalt set...) og så kunne vi ikke komme med et lille elendigt fly, fordi mama'en var i dårligt humør!

De to englændere ringede straks til "Precision Airs" hovedkontor og bad om hjælp, hvorefter de prøvede at ringe mama'en op, men hun ville ikke tage telefonen, så de ringede tilbage til englænderen og bad ham række telefonen ind til vagten, der så skulle give den til mama... The big zero igen... Hun VILLE ikke snakke med nogen og hun VILLE ikke ha' os med det fly!

Flyet ankom og motoren blev slukket... Folk stod af og fik deres kufferter... Og vi blev endnu mere desperate... Og da motoren igen startede, var vi helt oppe at ringe! Beinta, Havstein, englænderne, to tanzanianere (der også blev afvist) og jeg stod alle og plagede de forskellige folk, der var inden for porten... Men ingen kunne bestemme over mama!

Til sidst bestemte vi os for at tage sagen i egen hånd! Vi gik ud på startbanen (den af jord...) og råbte til en mand i gul vest, at vi skulle med! Han så venlig ud, gik hen til mama'en, der nu stod ved flyet og kom straks - hovedrystende - tilbage... Da jeg så hende, løb jeg hen til hende, spurgte først høftligt til hendes arbejde og familie (som man nu gør her, hvis man vil opnå noget!) - - og råbte derefter om nåde og alt, hvad jeg kunne finde på... Men - hun rystede bare på hovedet og ville ikke gi' sig! Så meget for de høflige pligtspørgsmål!

Men Beinta ville nu heller ikke ville gi' sig (hun kæmpede godt, gjorde hun!) - Hun løb forbi en vagtmand i gul vest og vinkede alt, hvad hun kunne til piloten, for at få ham til at stoppe... Men - det nyttede ingenting...

Flyet kørte afsted - og lettede! Uden os...

De to tanzanianere blev i Musome, men englænderne og jeg bestemte os for at tage en taxi ca. 4 timers kørsel sydpå til Mwanza, hvor vi vidste, der ville være en flyafgang lørdag kl. 12... Her fandt vi et hotel og fik lidt aftensmad... Fint nok...

Lørdag morgen tog vi på Precision Airs kontor TIDLIGT (!) og fik at vide, at flyet allerede var overbooket! Nej, altså!... Men vi blev i det mindste mødt med forståelse for vores situation. Vi overvejede alternativerne... 2 dages buskørsel til Dar, købe nye billetter med et andet selskab, flyve over Nairobi, vente til mandag.... Intet tiltalte os rigtigt. Vi ville bare til Dar nu! Og englændere skulle med et fly videre til London samme aften! Og jeg ville hjem!!!

Så - vi tog straks i lufthavnen (3½ time før afgang!!!) og snakkede med Precision Airs manager, der ringede og forlangte en forklaring fra mama, som sagde, hun var blevet presset af kaptainen på flyet, der gerne ville hurtigt afsted! Hm... Vi forstod ikke alt det, han sagde, men han skældte ud, gjorde han, og gav klar besked om kundeservice!

Straks efter lod han os tjekke ind (3 timer før afgang!) og vi fik vores boarding cards! Pyh, hvor var vi lettede! Men... spekulerede jo også på, om der ville stå 3 mennesker med hængemuler, fordi vi havde fået deres pladser. Blev dog hurtigt enige om, at det måtte være selskabets problem.

Jeg kom til Dar, fik købt lidt fødselsdags- og julegaver, tog på restaurant med et par familier fra Soma Biblia og fik den mærkværdige oplevelse ud!! Blev bagefter inviteret til hygge og snak hos Lene & Ole, sov hos Merete & Martin (hyggeligt volontørpar i Dar) og - i morges kørte jeg afsted sammen med fam. Agerbo, Mai-Britts mor og jordemoder Merete til Iringa...

Så NU kan Mai-Britt bare føde!

Unoder, Uregelmæssige Udsagnsord og Utrolige Unger

Igen en herlig uge er gået.
I såvel TYSK som i ENGELSK øves der uregelmæssige udsagnsord til den helt store guldmedalje. Og morsomt kan det også være - specielt da eleverne i TYSK fandt ud af, at ordet at spise - dvs. essen i datid hedder ass. Det sjove er jo, at ass lyder præcist på samme måde som RØV på engelsk. Nå - sådan er der jo så fin sammenhæng mellem sprogene.

I MUSIK med 5.-9. klasse øver vi noder. Alle skal spille den samme melodi på klaver, guitar, violin, klokkespil, bas og xylofon. Hold fast hvor er det svært, men en stor forløsning, når det lykkes. Og lykkes - det gør det, for de er bare så dygtige.

Så har vi indledt atletiksæsonen i idrætstimerne. Frederik er oppe på 1,20 m i højdespring. Emil er på 1,05 m. Absolut flot - og de skal nok komme højere op. Foreløbig er rekorden i år 1,35 m.
Men 3-spring er nu det sværeste. Først ét hink, så ét skridt, og til sidst et hop, og så er man ude på 8-9 meter. Problemerne opstår for det meste, når det hele skal forgå i løb og lige efter hinanden. Lidt øvelse i kommende uge og så er teknikken på plads. - Prøv selv hjemme i stuerne.

I går lørdag var vi alle ude at bade i floden hos Christina og hendes familie. Forrygende dag med bilringe til at suse ned af de små vandfald med. Nå ja, vi glemte igen solcremen, så lidt minder fra dagen har vi alle. Solen ér altså hård her i november - hvad med i DK???

Nå, ikke flere nyheder i denne omgang. Det skulle da lige være, at Inge i dag er taget til Dar es Salaam, for i morgen at flyve til Musoma i det nordlige Tz. Her skal hun give gode råd og supervisere en færøsk lærervolontør, der underviser et par missionærbørn. Hun kommer først hjem på søndag. Så mon ikke hun kommer med flere news om en uges tid ?

Billeder tænker I så. Tja - vores kamera er sendt til DK for at blive repareret, og det vi låner, er med Inge på tur. Derfor !!!

Hvem der bare havde en god håndboldkamp at kunne se i fjerneren !!!! Nå - en bog er osse ok.

Ha´ en god uge!

Skolegang og kongeligt besøg...

Mai-Britt venter sig i allerhøjeste grad! Men hun fortsætter ufortrødent med at undervise. Godt gået, Mama! :-)

Idræt torsdag morgen... Johanne lærer at lave overslag...

Engelsk i 9. kl. Halloween-race, hvor de skulle lave kryds og tværs, spise oliven, pickles mv., inden de måtte suge mund, næse og øjne op med sugerør og sætte på en græskartegning... Ja ja, lidt underholdende undervisning må der til ind imellem... :-)

Neema hilser på vores helt egen dronning: HM Dronning Leonie...

Esther, Thea (Lauridsen), Marie, Johanne og Nicoline (Sølvsten) hygger sig! Det er så dejligt, når der kommer danske piger på besøg!!!

Det har været endnu en god og ret varm uge her i Iringa!

Som I nok alle ved, er Dronning Margrethe og prinsgemalen på besøg her i Tanzania! Og vi har, som danskere i Tz, fået en meget fin indbydelse af ambassadøren til at komme og hilse på dem i Dar es Salaam - og efterfølgende overvære en koncert med Caroline Henderson. Sikken et tilbud! Og vores kollega i Dar, Ole Malmgaard, der er bager, har bagt kransekage!!!

Jeg ville meget gerne afsted og har forsøgt at få det til at lykkes med vikar og transport osv., men måtte desværre gi' op... Der var/er for meget andet, jeg skulle/skal stå for og vikaren ku' ikke... Æv... Det er jo alligevel ikke sååå tit man får en indbydelse til at ryste Margrethes hånd!

Som et plaster på såret, havde vi i dag en lille reception efter vores danske gudstjeneste her i eftermiddag... Vores volontør, Leon, der gør sig godt som dronning, hilste på os, og vi fik lagkage og kransekage!! Så fint!

I øvrigt havde vi også besøg af et par BDM-missionærfamilier, Susanne & Just Lauridsen med piger og Britta & Robert Andersen med børn (Robert var dagens præst!). Det er skønt at få sådan et ryk-ind af danskere med børn!!!

Næste weekend skal jeg, som konsulent for den færøske lærervolontør, Joan, på 'lærerbesøg' en uge for at give gode råd og nye input i undervisningen af missionærbørnene "out bush" :-) Jeg tager bussen til Dar søndag d. 9., flyver op til Musoma (nordpå) mandag og kan være med i skole 3 dage, inden jeg flyver tilbage til Dar og kører hjem til Iringa. Spændende... :-)

God uge til jer!