Michael - i juni måned.
Det er med stor sorg vi må fortælle, at vi har mistet en af volontørerne i denne uge. Michael, som arbejdede på Soma Biblia, hvor han solgte bøger ude i landsbyerne, druknede i går søndag.
Han var sammen med sin bror og en kammerat taget til Zanzibar for at holde ferie. Her var de taget ud for at snorkle, og - det var der, Michael druknede. Der blev gjort flere forsøg på at genoplive ham men uden held.
Her i Iringa har vi været samlet flere gange for at bede, snakke og græde... Det er altid hårdt at miste, men man føler sig ekstra sårbar her... Vores volontører, der underviser på skolen, er naturligvis meget berørte af at have mistet en ven. Alle børnene er naturligvis også meget kede af det.
Ugens andre begivenheder er pludselig så små og ikke nævneværdige... Bed for Michaels bror og kammerat, der stadig er i landet, for hans familie - og for alle os. Tak.
4 kommentarer:
Jeg fandt denne blog, da jeg googlede på LM i Tanzania, og kunne ikke forlade siden uden at ligge en hilsen.
Michaels ulykke har berørt mange mennesker rigtigt dybt.
Som sådan er jeg som Henrik Madsen søster udenforstående, og så alligevel ikke. Og det berørte mig dybt da jeg hørte det i formiddags.
Det minder mig om hvor skrøbeligt livet er, og hvor hurtigt det kan vende.
Mine tanker går især til Michaels bror og forældre. Hvor må det være hårdt at være vidne til og føle sig så hjælpeløs.
Mine bedste ønsker til jer alle. Pas godt på hinanden. Vi beder for jer i denne svære tid.
Det er lige sådan vi husker Michael - sådan som han ser ud på billedet! Vi er mange som kommer til at savne ham. Vi tænker meget på jer og Michaels familie - og beder for jer. KH Anne Karin
Kære Inge og Henrik!
Vi beder og græder med jer! Jeg har haft Michael på LME og kender også Leon og Henrik Madsen derfra. Vi er alle rystede og lægger jer alle, også Michaels familie i Guds stærke hænder. Vi be'r om at han vil give jer kraft og styrke til at stå denne svære tid igennem! Vi ønsker jer Guds fred, selvom vore (og garanteret også jeres) indre er som et oprørt hav!
Hils alle omkring jer!
Knus og mange varme tanker og hilsner fra Mads og Irene.
"Bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig"
Salme 139,5
Et glimt af evighed
længes vi efter at se
på denne jord
præget af dødens mørke
Et lys af håb
der siger os
at vi ikke lever forgæves
når døden pludselig rammer
Et ord til trøst
må du give os
så vi ejer noget
at stå fast på
ellers
slipper livet bort
mellem fingrene på os
Send en kommentar