En hurtig skoleleder holder velkomsttale...

Forældre og børn viste på skift små eventyr - hjulpet på vej af et ballondyr, en ballonhat og et ballonvåben... Her viser Frederik, hvordan man sluger en sabel, mens Christian (bh.kl.), Maja og Joyce ser til...

På udflugt til Den Lille Sten...
Til begravelse på Kibebe. Rebecca læser fra Bibelen...
Den pensionerede ærkebiskop prædiker.
(Læg mærke til gæsterne i træet...)
Så fik vi kørt skolen i stilling med 14 skolebørn og ét børnehavebarn.
Fam. Haahr Andersen er kommet med storesøster Neema (vores gamle elev fra LME), der passer Marie, og Silas, der nu går i 9. klasse her på skolen. Det er rigtig dejligt, at der kommer nogen (!) og vi er meget glade for, at Neema vil hjælpe os! Hun og Marie har været på besøg ovre i kirkens børnehave et par gange, så nu leges der Banke Bøf og Lille Hund på swahili... :-)
Vi havde en festlig første skoledag, og er kommet godt igang i de forskellige klasser. Det er klart, man lige skal vænne sig til, at der er lidt færre børn... (Og I, der er rejst, må godt vide, at vi mangler jer lidt og savner jer lidt...) MEN - de 15 børn der er her, er 15 meget dejlige børn, og vi glæder os til at få et supergodt skoleår sammen med dem!
Henrik har dansk, tysk, engelsk, idræt og musik i år. Jeg har dansk, engelsk, kristendom og musik. Og vi er vældig godt tilfredse med vores skemaer! :-)
Fredag eftermiddag tog vi volontører og børn med på en lille udflugt til Den Lille Sten, hvorfra der er en glimrende udsigt over skolen og Mkwawa-området. Og med os fulgte 10-15 tanzanianske børn, der sikkert morede sig over wazunguernes (vores!) vandren - bare for sjov skyld! :-)
Fredag morgen døde familien Phillips' gamle farfar, David, på 86 år. Han havde været syg i lang tid og sov stille ind. I dag var der en fantastisk begravelse ude på Kibebe Farm, som han har boet på i næsten 50 år. Fantastisk - fordi manden har haft en langt og godt liv, fordi der var så mange mennesker og skøn afrikansk sang - og fordi begravelsen blev en festlig fejring af hans lange liv! Der var vel 1000 mennesker med, og 7 af dem holdt tale om mzee Phillips (gamle Phillips) og den pensionerede ærkebiskop holdt en glimrende prædiken!
David havde selv valgt et sted i deres skov ved floden, hvor han gerne ville begraves, og der var sang og tungetriller, mens køerne vandrede forbi os. Man stod bare imponeret og ydmygt tilbage og undredes over, at én mand havde berørt SÅ mange mennesker i sit liv! Den lokale stamme, Wahehe, fyrer normalt et skud af, når en høvding bliver begravet, og i dag blev der fyret et skud af for mzee Phillips! Sikken ære! Vi sluttede af med et måltid i deres have, og glædede os over, at vi nåede at møde denne mand!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar