
Vi kunne lave en hel hjemmeside med titlen "T
ing, man kan have bag på sin cykel i Afrika" Listen er uendelig: 5 kasser sodavand (én på hver side og tre oven på hinanden), 20 æggebakker med æg (!), 50 kg korn, et kæmpebundt græs, en flok høns, en sofa og - nu også en levende gris!!! Vildt var det, da manden væltede på cyklen, lige efter billedet var taget... Stakkels gris...

Løvefar tager for sig af giraffens mave, mens løvemor holder vagt! Gad vide, om hun var sprunget, hvis vi havde åbnet døren...

Vores venner og os i Ruaha Nationalpark...

På Zanzibar - i en lille båd på vej til Prison Island...

Ved fængslet på Prison Island...

Dejlig strand - dejlig familie :-)

Kæmpeskildpadder...

Shopping...

Monument til minde om slaveriet...

Her stod pælen, hvor slaverne blev bundet og pisket... Marmoren er rød - for at minde om det blod, der flød her...

Hyggetur i byen...

Paje Ndame...

Henrik og Marie på stranden...

Johanne - og alle de andre børn fik en fin hennatatovering...

På det sorte marked i Dar es Salaam... Maleren laver navneskilte til børnene...

Vi fejrer Naomis fødselsdag - her med en is på Soma Biblia i Dar...

På vej hjem til Iringa - i Mikumi Nationalpark - sammen med fam. Pihls børn...

Vi fejrer, at vi nu har boet her i Iringa i 1 år - med hotdogs, som vores venner havde med til os! Uhm, så godt det smager, når man ikke har fået det i et år...
Så er vi tilbage i Iringa efter 3 uger med gæster fra DK. Det var skønt at have gæster hjemmefra! Vi er blevet forkælet med flødeboller og karrysild, og vi nød at være i selskab med gode gamle venner, vi var i Nigeria med - og at vise dem 'vores' Afrika. Men - vi synes nu også, det er ok at komme tilbage til hverdagen, hvor man ikke lige er rejsearrangør mere... ;-)
Tilbageblik:
Efter vores gæster var kommet, og vi havde vist dem Iringa og omegn, tog vi nogle dage til Matema, der ligger i den nordlige ende af Malawisøen (Lake Nyasa). Søen er 'bunden' af Rift Valley (der går ned gennem en stor del af det østlige Afrika) og er næsten 600 km lang, så den virker mere som et hav end en sø. Der var meget vind og dermed nogle vældige bølger, vi kunne tumle os i... Søen er i øvrigt kendt for at indeholde verdens største mangfoldighed af ferskvandsfisk! Vi havde al snorkeludstyret parat, men der var desværre for mange bølger, til at vi kunne snorkle...
Efter Matema tog vi en hel dag i Ruaha Nationalpark, som vi efterhånden er ved at få et overblik over... (eller ihvertfald et lille hjørne af parken, som det tager en 7 timer at køre rundt i...) Da vi ankom, fortalte parkvagten os, at der mellem punkt M11 og M12 var en flok løver, der havde nedlagt en giraf og var igang med at spise den... Hm... Spændende! Vi kørte efter et kort, men kunne med lethed ha' kørt efter lugten! Føj, hvor en halvrådden giraf lugter grimt! Men det var vildt, og da løvemor lagde sig klar til at angribe - lige lovlig vildt!!! Vi sad bag lukkede døre og vinduer og glædede os over, at vi ikke kørte i åben sportsvogn den dag... :-)
Midt i ferien, flyttede vores kolleger, fam. Jette & Lyle Hall, ind her på skolen og vi nød at få lidt liv i nabolaget igen! Desværre var Lyle i en slem traffikulykke og brækkede bl.a. armen midt i deres ikke helt ukomplicerede rejseforberedelser og flyt til Zambia. De er nu kommet frem og vi glæder os til at høre mere fra dem - og håber, vi kan besøge dem engang...
Sidste mål i vores sommerferie var Zanzibar, som vi glædede os til at gense med lidt mere overblik i baghovedet end sidst... Og specielt fordi juli måned er den 'kolde' måned på Zanzibar, så vi kunne gå rundt og nyde de kun 25-28 grader :-) Vores kolleger, fam. Agerbo og deres feriegæster, skulle også afsted, så vi fulgtes ad på færgen - og kæmpede os sammen gennem mængden af mennesker, der på INGEN måde er opdraget med køkultur... :-)
Vi boede først et par nætter i Stone Town, der ikke en særlig pæn og vedligeholdt by, men den er meget charmerende med alle dens små gader, butikker i massevis og den salte luft hængede alle vegne... Jens Henrik & Helle og deres børn tog på krydderitur (som vi var på i okt.) en dag, mens vi sejlede ud til en lille ø, Prison Island. Dér ligger resterne af et lille fængsel, der vistnok var tiltænkt "stædige og ulydige" slaver (og stor forståelse for, at der måtte være en del af dem!), men det kom af en eller anden grund aldrig i brug. I stedet bor der nu en samling kæmpeskildpadder, der for 100 år siden kom som en gave fra Seychellerne. Den ældste skildpadde var (ifølge den mand, vi talte med - og man ved aldrig...) 150 år gammel. Vandet var tyrkisblåt og skønt og vi badede, hyggede os og nød en dyr sodavand, som kostede 15 kr mod de sædvanlige 1,50 kr...
Grunden til "man ved aldrig" er, at vi spurgte en taxichaffør, hvor mange mennesker, der egentlig bor på Zanzibar... Efter en lille tænkepause
(hvor manden muligvis har tænkt, at han ihvertfald kendte et par hundrede - og så var der nok lidt flere, og man vil jo ikke sige, man ikke ved det...) svarede han med overbevisning "3000 mennesker!" Senere har vi læst, der er omkring 990.000 mennesker på Zanzibar, heraf omkring 200.000 i Stone Town! Hm...
Et andet højdepunkt på turen var rundturen i Den Anglikanske Katedral, hvor Zanzibars slavemarked lå, indtil det blev lukket efter Dr. Livingstones anmodning. Alteret i kirken ligger lige der, hvor 'genstridige' slaver fik pisk, og i kælderen er de små kælderrum, hvor slaverne blev stuvet sammen, inden de kom på auktion. Vi var der også i oktober sidste år, men bliver lige slået af den himmelråbende urimelighed i, at mennesker blev fanget og behandlet ringere end dyr!!!
Efter et par 'kulturelle dage' kørte vi tværs over øen til østkysten - til det lækre Paje Ndame. Her badede vi, snorklede, vores gæster tog på delfintur (og blev lidt søsyge...), vi lejede en crosser og kørte (Henrik kørte) op og ned ad stranden og lidt rundt på øen og spiste kokosnødder og lækkert mad...
Ferien sluttede af med en dags tid i Dar es Salaam, hvor vi fejrede Naomis 14 års fødselsdag med en tur på "det sorte marked" og en dukkert i poolen ved Hotel Whitesands, inden vi sagde farvel og fik sendt gæsterne afsted med en flyver... :-(
Nu er vores naboer, fam. Pihl, kommet hjem efter 2 mdr.s ferie i DK, vores volontører er ankommet og har været et par uger på sprogskole, og - nu er vi igang med at forberede det nye skoleår! Dejligt!