Arne filmer Emil og Frederik, der rapper om at bo i Tanzania...
Gadau og Mama Elisha foran deres hus...
Johanne, Benjamin, Jonathan og Gerhard nyder saft og mandazi...
Benjamin, Berit, Lotte og Jonathan on the road... Pyh, der er langt fra Iringa til Dar...
Dejlig morgenmad på hotel Whitesands...
Friskfanget fisk på Mbudya Island...

Nul huller!!! Glade piger efter tandlægebesøget...
At vi ikke opdaterede bloggen i søndags resulterede i en dejlig mail fra vores go'e gamle nabo i Løgumkloster! Vi fik nemlig i stedet en opdatering Kloster med billeder fra haven, Brede Å, vores gamle hus og naboerne! Det var en god idé! Grib den, hvem som vil!
LM er igang med et stort videoprojekt... Et par usædvanlig søde pensionister, Arne og Kamma, rejser rundt her i Tz og filmer diverse projekter, som LM er involveret i. Disse optagelser skal blive til en dvd med 10-15 små programmer. Ét af de små programmer skal handle om at være missionærbarn, og - en af dem er Emil! Så i de sidste par uger er Emil blevet filmet og fotograferet om morgenen, i skolen, i fritiden, om aftenen osv., men - nu er han færdig! Det var spændende at være med i, men - også fint nok, at man nu kan pille næse uden risiko for at blive fanget af en linse...
I sidste uge spurgte Berit og Lotte (vores gæster) om de måtte besøge Mama Elisha. Om de måtte?! Hun blev helt rørt! Ja, så absolut KARIBU!!! Så pigerne og jeg tog - sammen med vores gæster - hjem til Mama Elisha og hendes mand og børn. De er så søde og gæstefrie, og vi havde en rigtig dejlig eftermiddag sammen med dem!
Fredag rullede vi til Dar es Salaam... Gæsterne skulle hjem og vi skulle allesammen til tandlæge! Vi havde nogle dejlige dage ved havet og fik sagt farvel og tak til gæsterne. Det var virkelig dejligt at have besøg af go'e gamle venner! ...Tandlægebesøg skal vi ikke gå i detaljer med. Der er så'm ellers nok af dem... Men efter 2½ times ventetid og 3 timers behandling af os alle seks, var det slut! Og vi håber for alvor slut...
1 kommentar:
Nej, hvor bliver det spændende at se en film med Emil! Det bliver jo næsten li'som på fjernsyn... Står Henrik så i baggrunden og råber: Eeeeeemiiiillll???
Håber jeres tandlægebesøg er vel overstået og et færdigt kapitel for nu.
Vi var ved tandlægen i denne uge - og jeg sendte en tanke til Afrika, da jeg sad i stolen...
Knus fra os i Esbjerg
Send en kommentar