Så er vi endelig begyndt på sprogskole! Tuna jifunza kiswahili!!! (Vi lærer swahili!) Det er spændende og svært! Spændende fordi det er helt nyt og horisont-udvidende... og fordi vi endelig kan kommunikere lidt med de mennesker, der ikke kan engelsk, og svært fordi vi hellere vil snakke hausa! Vi må vride armen om på hinanden for IKKE hele tiden at ville fortælle læreren, at på hausa hedder det altså så'n og så'n... :-) Ja, ja... Det skal nok komme. Som det ses på billedet er der ingen problemer med indeklimaet i klasseværelset... Klassekvotienten er overkommenlig, hvilket dog betyder, vi ikke kan nuppe en "morfar"... Til gengæld skal vi ikke døje med at lære navnene på de andre! :-)
I løbet af ugen tilbyder vi lærere på skolen forskellige fritidsaktiviteter. Og der er nok at vælge imellem! Klaver, guitar, trommer, sammenspil, værkstedsfag, fodbold samt børne- og juniorklub... Drengene har valgt lidt af hvert, og Emil øver flittigt hver dag på guitaren! Det kræver sin mand og en god hånd at tage hmol og Hdur, men Emil kan!!! Imens spiller Frederik glad og gerne trommer til enhver fællessang på skolen!
Lørdag d. 8. september skulle tre masaidrenge konfirmeres. Glem alt om blazer, borddækning og farmors lejlighedssang på "Jeg er havren"... Der var dans, springen, sang og jubelråb, ris og kogt ko, sodavand og fodboldkamp s/h i godt 6 timer! På billedet blev jeg trukket ind i damernes dans og fik en masai-pynte-danse-krans på... Selvom jeg anstrengte mig, må jeg indrømme, de var bedre til at få kransen til at hoppe op og ned, end jeg var... Jeg er mere vant til "Jeg er havren..." Konfirmanderne så vi ikke meget til, men en festlig dag, det var det! Masaierne er nogle flotte, høje, glade og gæstfrie mennesker!
I dag var vi (fam. Pihl, tre volontører og vi seks) i kirke i bushen (uden kamera...) Det er en lille luthersk kirke, som familien Pihl af og til tager til. Vi sang tre danske sange for dem og de kvitterede med tungetriller og klappen... Menigheden er lille - og består af kun 20 kvinder, to mænd og en hel masse børn, så de satte stor pris på vores besøg og vi på deres imødekommenhed og gæstfrihed!
Aaaaaaaaaaa, det er skønt at bo i Afrika!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar