Så er vi hjemme. Det er rigtig dejligt at være her igen - samtidig med at det er rigtig underligt at være her igen! Men det er der sikkert mange, der kender til :-)
Her følger en flok billeder af vores sidste tre uger...

Skt. Hans blev fejret med grill og potluck i fam. Pihls have...

Og et klassisk stort bål i haven... Jeg holdt båltalen og vi fik sunget de traditionelle sange i den mørke tropenat...

Den store container (der heldigvis blev en 40-fods i stedet for en 20-fods) blev pakket i løbet af nogle timer. Fem familiers Afrika-liv ligger nu på et skib et sted mellem Tz og DK. Mon ikke det ankommer engang om en måned elle tre?!... Og tolderen sad bænket ved det lille hvide bord for at holde øje med, at alt gik rigtigt til!

Og - sidste colli: Jens Eriks flotte gamle Ford bliver skubbet på plads!

Vi danskere rejste fra Iringa i tre etaper... Familien Pihl tog først afsted. Og det var jo ikke bare et farvel til dem (som vi i øvrigt skulle se dagen efter) men et farvel til vores 'storfamilie/ Bulderby-liv'... Og dét var da trist!

Så blev det vores tur til at sige farvel. Og hvem synes egentligt, det er sjovt?!... Vores hushjælp, Mama E gjorde ikke. Jeg gjorde heller ikke...

Et sidste glimt af et advarselsskilt, vi nok ikke vil se så meget fremover... :-)

Vi tog et par dages ferie på Mikadi Beach Club. En swimmingpool, restaurant og fem små telte-lignende hytter på pæle på Sydstranden i Dar. Billigt og godt! Her nyder Marie morgensolen kl. 7...
Poolen og glade børn ;-)

Vi fejrede vores 14 års bryllupsdag, og - Marie havde lavet denne fine dekoration i sandet foran vores lille hytte :-)

De sidste par dage var vi alle samlet på SBs gæstehus og - var bl.a. på Whitesands sammen. Her er et sidste klassebillede af 5. og 6. klasse på DDS:-)

Tre skjønjomfruer på rad og række - Johanne, Kristine og Marie :-)

Sidste dag fik vi lige en rundvisning på HOPAC, hvor missionærbørnene fra Dar går i skole. Asbjørn og Kristine Malmgaard havde lige været på basketball-sommerskole og var ret gode! :-)

Farvel til Soma Biblias nye og 'gamle' folk - ikke mindst Ole & Lene og deres søde børn ;-)

I lufthavnen, hvor omkring 54 stykker bagage hurtigt skulle ind og - tjekkes ind!

Er det ikke nemt at se, at Johanne var i højt humør?! Hun syntes ganske enkelt, det var et fantastisk liv i flyet - med flotte sæder og eget fjernsyn og og og... :-)

Efter en laaang (og kold!) nat i flyet blev vi hentet i Hamborg og kørt til DK i en vildt flot bus! (Og vi blev ved med at kommentere alle de fine og velholdte detaljer i bussen...;-)

Sultne, som vi var, var det helt fantastisk at blive mødt af volontør Anettes familie, der stod klar ved grænsen med det store ta'-selv-bord og flag og altmuligt!
Senere blev vi modtaget ved motorvejsfrakørslen ved Vojens af en masse venner og familie! Det var så overvældende, at vi helt glemte at forevige det! Men TAK! :-)

Nu bor vi så hos mine forældre i Viborg. Vores grønne bil kører glimrende, drengene har fået nye cykler og i morgen er det pigernes tur...

Og - her er så vores nye hus! Vi glæder os meget til at flytte ind og begynde vores nye liv! Velkommen på Ånumvej 11 i Skjern! Hvis I kommer mellem d. 23. juli og 4. august, anbefaler vi praktisk tøj :-) - Karibuni!